Sådan Får Man En Sixpack, Imens Man Spiser Junk Food!

I foråret 2021 lavede jeg et projekt, hvor jeg skulle gå fra at være vinterbuttet til at stå klar til et fotoshoot efter 16 uger. Projektet hed Mikkels Sommerhakkerier og det blev til et serie på Youtube over 17 afsnit, hvor jeg uge for uge viste min udvikling og hvordan jeg håndterede det, at blive klar med en sixpack til et fotoshoot! Projekt sixpack-til-fotoshoot gik fuldstændig efter planen, hvor der både var plads til fastfood, sociale arrangementer, alkohol etc. Igennem serien kommer i også med til diverse arrangementer, hvor I ser hvordan jeg håndterer det at gå til påskefrokost, fejre min søns 3 års fødselsdag, skrive et kandidatspeciale og samtidig blive klar med en sixpack til et fotoshoot, uden nogen vanvittig diæt eller flere timers cardio, men med plads til helt almindelig mad, fast food, og uden dødstræning. Altså en komplet guide til at få en flot sixpack, imens du stadig kan nyde livet! Om det tager 12 uger, 16 uger, 6 måneder eller 1 år for dig, kommer fuldstændig an på dit udgangspunkt og dit liv – men opskriften er den samme, så let’s dive in!

Afsnit 1 – Udganspunktet!

I første afsnit kan I se hvordan hele projektet startede, hvordan vi udarbejdede første sæt af kost- & træningsplaner, beregnede makroer & kalorier, samt hvordan formen så ud ved projektets start, hvor startvægten sagde hele 96 kilo og kroppen var mere mayonnaise end sixpack. Indtaget af kalorier blev i første omgang 3000, med en makrofordeling på: 30% protein, 43% kulhydrater & 27% fedt.

Personligt er jeg mest til tracking af kalorier og makroer, da jeg hader at lave mad og at være fastlåst af en plan. Fleksibiliteten ved IIFYM (If It Fits Your Macros) er meget mere mig!

Afsnit 2 – Første uge af Mikkels Sommerhakkerier

I andet afsnit kommer i med til en bentræning, hvor I kan se hvordan en konkret bentræning typisk ser ud for mig. Denne var i skønt samvær med Laura Glentemose & Victoria Fuglsang. Derudover ser I hvordan jeg håndterer det, at spise udenfor min plan, og komme med et kvalificeret bud på, hvad jeg har spist, så jeg kan regulere mit indtag af mad. Derudover bliver ugens træninger gennemgået og formen bliver tjekket.

Afsnit 3 – Off-dage og formtjek med pump!

I afsnit 3 ser I hvordan jeg tacklede off-dage fra træning! Off-dage er sindsygt vigtige, for at give din krop chancen for at restituere fra al den hårde træning, du laver. Men mange har en tendens til at “glemme” deres off-dage, men de er mindst ligeså vigtige som de dage, hvor du træner!

Derudover introducerede jeg i afsnit 3 også “formtjek med pump”, da der er kæmpe forskel, især for naturlige, på hvordan de ser ud og allerede 2 uger inde i projekt sixpack-til-fotoshoot, kan man se en kæmpe forskel på hvordan min krop så ud med og uden pump!

Afsnit 4 – Opskrift på sommerhak-venlige-proteinpandekager!

I afsnit 4 af Mikkels Sommerhakkerier, får du opskriften på verdens bedste proteinpandekager! De smager himmelsk og mildest talt ligesom almindelige pandekager – bare med et langt bedre næringsindhold!

Derudover evaluerer vi endnu engang ugen og ser på hvordan formen har rykket sig! Vægten sagde 93,5 kilo og dermed var der blevet smidt 2,5 kilo på de første 3 uger af projekt sixpack-til-fotoshoot.

Afsnit 5 – Påskefrokost, med plads til lækker mad og alkohol!

I dette afsnit skulle jeg til påskefrokost med min kærestes familie. I afsnit 5 kan I se, hvordan jeg håndterede det at lave en strategi for at afvige fra planen og derudover gøre plads til indtag af alkohol – for det kan der nemlig sagtens være plads til også når målet er at få en markeret sixpack!

Afsnit 6 – fotoshoot med tøjfirma!

I afsnit 6 skulle jeg til fotoshoot med tøjfirmaet Teeshoppen i Aalborg. Formålet med afsnitte var at vise, hvordan man kan være afsted på farten og stadig arbejde hen imod sit mål, uanset om man ønsker at gain eller hakke ned og få en sixpack, for man kan sagtens spise på farten og stadig ramme sine kalorier og makroer!

Afsnit 7 – What I Eat in a Day!

Omdrejningspunktet i afsnit 7, var en “what I eat in a day”, hvor I får et indblik i, hvad jeg typisk spiser/spiste på en dag. På daværende tidspunkt skrev vi kandidatspeciale, da hurtige løsninger var et kæmpe his og jeg spiste mildest talt burger hver dag, da jeg så ikke skulle lave mad!

For første gang oplevede jeg, at vægten ikke rykkede sig som jeg ønskede – jeg tog 1,4 kilo på! Men bare fordi at vægten ikke rykker sig som ønsket, er der ingen grund til at panikke – der kan være mange årsager til at vægten driller!

Afsnit 8 – Min holdning om cheat days og Valias 3 års fødselsdag!

I afsnit 8 kommer jeg ind på de famøse cheat days og hvorfor jeg synes at de er en mindre god idé samt hvorfor de potentielt kan være årsagen til at du ikke når dit mål og får din sixpack!

Derudover valgte jeg efter 8. afsnit for første gang at sænke mit kalorieindtag til 2.900, da min vægt ikke havde rykket sig i 2 uger og kalorieindtaget forblev sådan resten af projekt sixpack-til-fotoshoot!

Afsnit 9 – Status efter 8 af projekt Mikkels Sommerhakkerier!

Efter at have sænket kalorierne en smule, gik vægten et godt dyk ned! Jeg var nu kommet under de 90 kilo og havde smidt over 6 kilo, på de første 8 uger af projektet! Selvom vægten ikke havde rykket sig i 2 uger, blev mine formbilleder gradvist bedre og at jeg så smed +2 kilo fra den ene uge til den anden, var en god indikator for, at jeg bandt væske!

Afsnit 10 – Mine 8 bedste råd til en nybegynder i fitness!

I dette afsnit får du mine 8 bedste råd, som jeg ville ønske, at jeg vidste, da jeg startede med at træne og som du kan lære ved at se afsnittet, så du slipper for at lave de samme fejl, som jeg gjorde! Derudover begynder formen virkelig at rykke sig nu!

Afsnit 11- De 10 bedste råd til det perfekte sommerhak!

De 10 bedste råd til at komme i den skarpeste sommerform og stå med den sixpack, du altid har drømt om, imens du lever et helt normalt liv og spiser den mad, som du elsker, får du serveret i dette afsnit!

Afsnit 12 – TESTER 1RM i bænkpres, squat, dødløft & military press!

Efter at have sommerhakket i 11 uger, var det blevet på tide at se hvor meget det havde sat sine spor på min styrke og derfor satte jeg mig for at teste mit 1RM i squat, bænkpres, dødløft & military press!

Afsnit 13 – A Day in My Life!

I afsnit 13 får du et indblik i hvordan en klassisk dag i mit liv så ud, da vi skrev kandidatspeciale (det var nogle lange dage) og hvordan jeg samtidig fik passet min træning og mine kalorier samt makorer!

Afsnit 14 – AFLEVERER KANDIDATSPECIALE!

Langt om længe fik vi afleveret kandidatspecialet og vi kunne endelig få os et “normalt” liv igen. Det var en kæmpe forløsning! Et par dage efter vi fik afleveret specialet, tog min søn Valias og jeg op til mine forældre i en forlænget weekend! Der var nu kun 3 uger til det endelige shoot! Se hvordan jeg holdt mig på sporet, på trods af at jeg ikke vejede min mad overhovedet hos mine forældre!

Afsnit 15 – Min 26 års fødselsdag

Gammelfar blev 26 og det skulle fejres! Udover skønt selskab og gode gaver, tog min kæreste og jeg på restaurant Bistro Boheme, hvor vi både fik forret, hovedret, dessert og lækker drikkelse til samtlige retter! Se hvordan jeg klarede det, med kun 14 dage til det endelige shoot, hvor jeg skulle stå klar i mit livs form!

Afsnit 16 – KUN 1 UGE TIL SHOOT!

Udover at vi fik karakterer for vores kandidatspeciale, kommer i med behind the scenes en uge inden det endelige fotoshoot. Der bliver banket en heftig overkropstræning af og derudover får i et indblik i hvordan en hakket naturlig fysik ser ud med et godt tryk på!

Afsnit 17 – DET ENDELIGE FOTOSHOOT

Tiden er kommet! 16 uger er gået og Mikkels Sommerhakkerier nåede sin ende! Jeg nåede i den grad i mål med projektet og stod i den bedste form jeg nogensinde har gjort!

I afsnittet ser I, hvordan jeg forberedte mig til shootet, både hvad angår træning, cardio, og carb-up, så jeg kunne se allermest vild ud på dagen! Fotoshootet blev en kæmpe succes og vi fik taget de vildeste billeder i både Fitness, rundtomkring i København, på Strøget og på hotel d’Angleterre!

Afrunding

Tusinde tak fordi at du læste og så videoerne i dette blogindlæg! Jeg håber at du har lært hvordan du selv kan administrere at kommer i sommerform og få den sixpack, du drømmer om! Det kræver nemlig hverken dødsdiæter eller dødstræning, for som du har lært af denne serie, kan du spise den mad du elsker og leve et helt normalt liv og stadig opnå vilde resultater!

Husk at gemme dette blogindlæg, så du altid kan finde det!

Hvis du ikke allerede har gjort det, så husk at subscribe til vores Youtubekanal via dette link, hvor vi hver uge uploader en masse underholdende og lærerigt content!

Hvis du ønsker topprofessionel hjælp til at komme i topform, er vi klar til at hjælpe dig med det! Tryk på knappen nedenunder, udfyld kontaktformularen og lad os tage en snak om, hvordan vi hjælper dig bedst muligt!